NØRLUNDS DIRTY DANCING

SPH 314 - Født 04-05-2023 - Rød - 144 cm - kr. 4.500 + moms

Fersk og transportsæd

Nørlunds Dirty Dancing fremstår som en harmonisk og velgående unghingst, der ved sin første kåring har vist gode takter og en stærk afstamning.


Han opnåede i 2026 1-årig avlsgodkendelse hos DSP med solide karakterer. Ved avlsgodkendelsen blev han beskrevet som:


Passende ædel og harmonisk hingst af god type, savner endnu lidt kønspræg. Middel rammer. Kønt hoved. God forening med middellang, velformet, velansat hals. Lang, lidt stejl skulder. Middellang, umarkeret manke. God overlinje. Passende lang lænd. Langt, velformet kryds med passende hældning. Passende lange lår med god muskulatur. Lemmerne passende føre, velstillede og tørre med bløde koder. Velformede hove. Bevægelsen særdeles god, smidig og elastisk i skridt. God i trav og galop.


På fædrene side er han efter Dallmayr K, dobbelt Siegerhingst i 2017 og 2018, finalist ved Bundeschampionatet som 3-års og vinder af stationsafprøvningen med 8,44.


Dallmayr K er en særdeles betydningsfuld avlshingst med 28 kårede sønner, heriblandt reservesiegerhingsten Diamantino Gold T samt en lang række præmie- og medaljehingste og flere Bundeschampions, herunder Darf ich Bitten og Darboven K, samt DSP-sølvmedaljehingstene De Deivel J (Årets DSP-springhingst 2023) og Dazzling Darcy JR. Han er desuden far til adskillige statspræmiehopper.


På moderlinjen er han ud af guldmedaljehoppen Nørlunds Fay, som bestod sin rideafprøvning med 854,5 point og blev nr. 3 i 4-års dressurchampionatet hos DSP.


Mormoderen, Nørlunds Florentina, er ligeledes guldmedaljehoppe, B-pony i dressur og mor til bronzemedaljehingsten Nørlunds Chuck Berry.


Nørlunds Dirty Dancing forener dermed en harmonisk type, gode bevægelsersærligt i skridt – og en stærk, præstationssikker hoppestamme.


Hingsten er godkendt til avl hos DSP.


CA: N/N, WFFS: N/N