TRÆNING OG KURSER
 
 

På Stutteri Følle Strandgaard kan vi tilbyde

 
  • TILRIDNING OG KLARGØRING

  • TRÆNING AF HESTE OG PONYER

  • KURSER

  • UNDERVISNING

 

Vi har gode nye stalde med store bokse og automatisk fodringsanlæg, samt lufte- og græsfolde.

Der udarbejdes individuelt tilpassede foderplaner på baggrund af høanalyser.

Træningsplan for hver hest/pony udarbejdes efter nærmere aftale med ejeren, men vil normalt indebære træning/ridning 5 dage om ugen med løsspringning.

Træningsplanen sammensættes ud fra en helhedsvurdering af hesten/ponyen så den får netop det trænings-og udviklingsprogram, der på det aktuelle tidspunkt er bedst for den enkelte hest/pony. 

Ellen Birgitte Farbrot er vores førsterytter, og hun tilrettelægger den ridemæssige træning af hesten/ponyen.

Desuden er der mulighed for at få undervisning af Ellen Birgitte, uanset om hesten samtidig er i træning på Følle Strandgaard, ligesom vi kan tilrettelægge kursusforløb efter nærmere aftale.

Kontakt Marie Louise Ebdrup tlf. +45 20 25 33 85 for nærmere oplysninger.

Stutteri Følle Strandgaard har følgende vilkår for heste i træning:

 Hesten står opstaldet på Stutteri Følle Strandgaard på ejerens egen regning og risiko. Dette gælder i alle forhold, herunder bl.a. ved den daglige omgang med hesten, såvel på fold, i boks  som under træning , ved transport og stævner eller ved brand og anden ulykke.

Ejeren har ansvaret for hestens ansvarspådragende handlinger og  er lovmæssigt forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for hesten.

Stutteri Følle Strandgaard har lov at tilkalde dyrlæge/smed efter vores skøn, på ejerens regning.

Ved opstaldning hos Stutteri Følle Strandgaard giver ejeren lov til at hesten bliver udtaget fra konsum.

Trense og/eller kandar med bid medbringes ved indlevering af hesten, samt dækken passende til årstiden. Medbragt rideudstyr opbevares og bruges på ejerens egen risiko.

Det anbefales at hesten inden ankomst er blevet behandlet med ormekur og fået behandlet tænder, så træning kan påbegyndes umiddelbart efter ankomst.

Ejeren af hesten giver Stutteri Følle Strandgaard fuldmagt til at transportere hesten til og fra stævner, og andet, der måtte være nødvendigt.

Hesten skal være vaccineret efter de til enhver tid gældende regler. Stutteri Følle Strandgaard forbeholder sig ret til at indsætte hesten i vores faste vaccinationsprogram.

Fakturering sker bagud en gang om måneden.